Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmail

Bindevævsmassage

Bindevaevsmassage med sugekopBindevævsmassage med sugekopper har til formål at øge blodgennemstrømningen i kroppens bindevæv og udrenser de affaldsstoffer, der har ophobet sig der. Affaldsstofferne transporteres, sammen med eventuelt ophobet væske, over i de udrensende blodkar og videre til udrensningsorganerne. Bindevævet genvinder da sin mere glatte og elastiske form. Bindevævet overalt fungerer som depotplads for affaldsstoffer og væske, der ikke er udrenset på normal vis. Det er især i huden, der er plads til ikke udrensende affaldsstoffer, væske og fedt. Ophobningerne giver ændringer af hudens udseende og konsistens, i figuren og eventuelt i vægten.

Bindevævet er mest af alt vores underhud, men inkluderer også muskelhinder, knoglehinder, sener, ledbånd, indre organer og blodkar , og massagen løsner hele bindevævssystemet. Hver muskel er omgivet af en bindevævshinde, så når en muskel er spændt og smertefuld er bindevævet omkring den også. Ved at løsne spændingen i bindevævet, løsner musklen sig. Derefter er det lettere at løsne eventuelle tilbageværende spændinger i musklen.

Bindevævsmassage kan mindske cellulite (appelsinhud), fjerne væskeophobninger samt smerter i kroppen som man ellers ikke kan finde en årsag til.

Behandlingen

Behandlingen er rettet mod det bløde bindevæv, altså det lag som er mellem huden og muskulaturen.I dette lag gemmes der på affaldsstoffer, fedt og negative følelser. Dette skal udskilles kontinuerligt for at holde kroppen i balance.

Behandlingen udføres ved et dybt træk i huden og udføres med sugekopper. Behandlingen vil skabe varme og rødme i huden og dette vil give en øget blodgennemstrømning. Denne øgede blodgennemstrømning er med til at rense op i bindevævet og få udskilt affaldsstofferne. Det giver desuden en afslappethed i muskulaturen.

Efter behandlingen kan der være rødme i huden og der kan opstå blå mærker. De blå mærker skyldes at de porøse/dårlige blodkar (det helt fine hårkarnet også kaldet kapilærerne) springer. Kroppen vil herefter opbygge nye sunde blodkar og det pågældende område vil efterfølgende føles kropsvarmt, hvor i mod det inden behandlingen føltes som et koldt område på huden.

Træthed er helt almindeligt at føle efter en behandling. Dette skyldes at kroppen arbejder på at få udskilt affaldsstofferne og at man har fået slappet godt af under behandlingen.

Bindevævsmassage adskiller sig fra den traditionelle massage form. Den er en forholdsvis blid og behagelig behandling med sugekop. Spændte område i bindevævet stimuleres, og der opstår en større blodcirkulation i området og spændinger bliver løsnet op.

Hvad kan bindevævsmassage afhjælpe?

Behandlingen er med til at kropsholdningen kan forbedres, samtidig med en øget fleksibilitet, dybere og forbedret vejrtrækning og større velvære.

Bindevævsmassage kan bl.a. afhjælpe:

  • Nakkesmerter
  • Skuldersmerter
  • Piskesmæld
  • Lændesmerter
  • Rygsmerter
  • Iskiassmerter
  • Muskelspændinger

Jeg afslutter altid den fysiurgiske massage med bindevævsmassage for at optimere behandlingen.

Det er meget vigtigt at man drikker rigeligt med vand efter en behandling for at få skyllet affaldsstofferne ud. Hvis der ikke sker denne udrensning vil man kunne føle ubehag efterfølgende samt hovedpine.

Bestil tid her

Artikel om bindevævs-massage kan læses her.

NB! Mine behandlinger og vejledninger må ikke træde i stedet for lægeordineret medicin, rådgivning og behandling.

Syge personer og personer med alvorlige sports og arbejdsskader, henvises til relevante behandlere inden for det etablerede sundhedsvæsen.

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmail